Vi er nået til April, denne magiske tid på året hvor vi har lige dele frisk, nordisk vejr og samtidigt kan opleve de første varme, solrige dage der hylder forårets komme. Derfor har vi  i denne måned valgt at bevæge os ud i nye, spændende smagsområder der indkapsler forholdet mellem netop kulde og varme. Vi har en lækker, ny, dansk gin med i pakken og har derudover som noget helt nyt besluttet os for at medbringe en genever som vores anden flaske i kassen. Genever er ikke en egentligt gin, men er historisk opfattet som forfaderen til det vi kender som gin i dag. Det er en beskyttet titel, som kun kan produceres i Holland, Belgien og få, bestemte dele af Frankrig og Tyskland. Genever laves på en base af maltvin (som man kender det fra Whisky), og destilleres herefter flere gange, hvor man i de sidste destilleringer tilsætter enebær og andre urter og krydderier. Derfor bliver Genever ofte beskrevet som en krydsning i mellem whisky og gin, hvor man får de bedste dele af hver verden i skøn forening.

 

DEN PERFEKTE GIN & TONIC

NORDISK GIN – EDITION POLAR BEAR & OH DEER ØKO TONIC

Find dit favorit glas frem og hæld 5 cl Polar Bear gin op. Tilsæt posen med Æble og hibiscussblomst . Rør lidt rundt og fyld glasset godt op med isterninger. Åbn tonicen forsigtigt og hæld 20 cl i glasset.

Forslag til frisk garnish (brug max 2):

DEN PERFEKTE GENEVER & MIXER

BY THE DUTCH OLD GENEVER & DOUBLE DUTCH GINGER BEER

Find dit favorit glas frem og hæld 5 cl By The Dutch Genver op. Tilsæt garnish posen med apelsin og anis. Rør rundt og fyld glasset op med isterninger. Åbn flasken med ginger beer forsigtigt og hæld 20 cl i glasset.

Forslag til frisk garnish (brug max 2):

Hvis du ønsker mere smag fra din garnish skal du lade den trække i et par minutter.

Alle Garnish poser er produceret og pakket af Frugtskiver.dk.

NORDISK GIN – EDITION POLAR BEAR

GIN INFO:

Den vilde og ikoniske polarbjørn lever langt væk i det kolde Nord inden for den Arktiske Cirkel. Nordisk Gin – Edition Polar Bear er en hyldest til det majestætiske dyr. Under eventyrer og destillatør Anders Bilgrams rejser i det kolde Nord blev han flere gange konfronteret med den vilde polarbjørn. Dog uden skrammer. Med sin fascination af det store rovdyr er denne gin opstået. Nordisk Gin – Edition Polar Bear er en hånddestilleret gin, med enebær og særligt udvalgte nordiske botanicals fra der, hvor polarbjørnen lever. Blandt andet den grønlandske nationalblomst gederams, grønlandske revlingebær samt angelicarod.

SMAGSNOTER:

En ren og frisk smag, hvor man fornemmer kulden fra det kolde Arktis.

 

OH DEER ØKO TONIC

TONIC INFO:

Oh Deer er grundlagt af Mikkel, Martin og Anders med det mål at skabe en serie af tonics, der tager udgangspunkt i Danmark og den danske natur. Kronhjorten repræsenterer den danske natur i ensom majestæt. Uforanderlig og klippefast imens verden omkring farer forbi. Mikkel og Martin bor desuden lige ved Dyrehaven nord for København. Her har de observeret og ladet sig fascinere af kronhjorten på utallige fælles løbe- og gåture i den fantastiske park.

SMAGSNOTER:

Oh Deer er økologisk dansk tonic, inspireret af de klassiske gode engelske tonicvand. Den er hverken for sød eller for tør, helt som en klassisk tonic skal være, så ginsmagen for alvor kan komme til sin ret. Den afdæmpede balance i mellem tørhed og sødme gør den til en god kompagnon til de fleste gins, både klassiske og mere new school.

BY THE DUTCH OLD GENEVER

GENEVER INFO:

Denne Old Genever fra By The Dutch, er lavet med maltet byg, korn, rug, enebær, citron, appelsinskal, korianderfrø, stjerneanis og lakrids. Det destilleres på De Tweelingh, og har vundet Guld til både Los Angeles International Spirits Competition og Global Gin Masters, begge i 2016.

SMAGSNOTER:

Karakteristisk maltsmag, blød enebær og mørke eksotiske krydderier.

 

DOUBLE DUTCH GINGER BEER

TONIC INFO:

Double Dutchs tvillingestiftere, Joyce og Raissa, er opforstret i Holland og har en naturlig tilknytning til drikkevarer af den højeste kvalitet og fremragende blendings. Double Dutch er resultatet af denne passion – de forener kvalitets spiritus med komplementære mixers, der giver nyt liv og forbedrer smagsoplevelsen. Denne Ginger Beer er lavet på tre forskellige slags ingefær, med forskellige pebrede, citrusagtige 

noter, kombineret med frisk og fyldig lime.

 

SMAGSNOTER:

Krydret smag med citrus finish.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.