3 klassiske gin cocktails

Sommeren i år kan ikke matche sidste års sommer – i hvert fald ikke endnu. Det skal dog ikke forhindre os i at lave en masse dejlige gincocktails, som kan nydes i godt selskab eller i en stille stund med sig selv. Vi giver dig her 3 forslag til nogle dejlige og lækre klassiske gin cocktails, som er nemme at lave.

 

Gimlet

liquor.com

Gimlet kan spores tilbage til 1800-tallet, hvor den frygtsomme sygdom skørbug, var meget udbredt blandt søfolk. Dette skyldtes blandt andet, at søfolkene ikke fik nok C-vitamin. Gode råd var dyre, men man fandt ud af, at citron konserveret med sukker kunne hjælpe med at forebygge skørbug. Derfor medbragte man nu denne citrusblanding. Og hvad havde den britiske flåde altid med ombord? Nemlig, gin (Plymouth)! Mix de to ting – Ohøj! og der er serveret Gimlet.

Gimlet er en lækker, dejlig og forfriskende cocktail. Den er nem at lave og smager fantastisk. Den har en syrlig og skarp smag, og er derfor ikke en cocktail til dig, der ønsker en sød cocktail. Bliver din cocktail ikke som du synes, så justerer du blot i blandingsforholdende 😊 Vil du prøve et andet twist, så erstat din gin med vodka.

 

Ingredienser:

6 cl. gin ( Tanqeuray no 10 eller Volsted Coldcrest Gin)

3 cl. Rose’s Lime Cordinal

Isterninger

Pynt: En twistet limeskal

 

Sådan gør du:

Hæld gin og Rose’s Lime i en shaker

Tilsæt is og ryst i ca. 10 sek.

Si cocktailen ned i et Martiniglas og garner med en twistet limeskal

 

 

Negroni

Historien om Negronien lyder således. Grev Camillo Negroni ville have spiritus og jo mere jo bedre. En dag i år 1919 besøgte han Caffé Casoni i Firenze. Her bad han bartenderen Fosco Scarselli om at lave en Americano Cocktail (Vermouth, Campari, danskvand ”soda”) og erstatte danskvand ”soda” med gin, for at gøre den stærkere. Fosco gjorde som der blev sagt! Han krydrede desuden cocktailen med et stykke citronskal, så man kunne kende forskel på en Americano og den nyopfundne Negroni. I dag er Negroni en kæmpe succes, og har sin egen ”Negroni uge” hvert år i juni måned. I år (2019) fejrer vi desuden Negroniens 100-års fødselsdag. Negroni kan være svær at mestre til perfektion, da det gælder om at finde den rette balance mellem gin, den søde Vermouth og den bittersøde røde Campari aperitif. Negroni laves i dag på mange måder, vi giver dig her den klassiske opskrift. PST… Vi kan godt lide den kraftig, så vi anbefaler en Navy Strenght gin 😉

 

Ingredienser:

3 cl. Gin (gerne en lidt kraftig gin – prøv gerne med den danske Volsted Albatross)

3 cl. Rød Vermouth

3 cl. Campari

Isterninger

Pynt: En halv skive appelsin

 

Sådan gør du:

Hæld gin, Vermouth og Campari i et mixing glas

Tilsæt is og omrør indtil ingredienserne er godt blandet

Hæld cocktailen i et tumblerglas fyldt med is og garner med en halv skive appelsin

 

 

Tom Collins

 

punchdrink.com

Tom Collins – Hvem er det?

Dette er en af de cocktails, hvor der er flere historier at fortælle. Èn af historierne fortæller f.eks, at navnet Tom Collins stammer tilbage fra 1874 i New York. Her kørte en stående joke om at spørge intetanende folk på forskellige bar, om de havde set Tom Collins, og herefter få dem til at gå med rundt og lede efter ham … men Tom Collins fandt de sjovt nok aldrig, han var fiktiv person og senere navnet på en fantastisk cocktail.

En anden historie om navnet til denne cocktail går på, at en bartender i London ved navn John Collins fremstillede cocktailen med Genever (Hollandsk forgænger til gin sødet med sukker og glycerin). Genever gik også under navnet ”Old Tom”. Det hele blev lidt forvirrende og derfor blev John Collins cocktail til Tom Collins. Tom eller John – det ændrer ikke på det faktum, at her er tale om en lækker og klassisk sommer cocktail. Du må ikke snyde dig selv eller dine gæster for at prøve den!

Ingredienser:

5 cl. Old Tom gin (prøv gerne med den danske Elg No. 2)

3 cl. Friskpresset citronsaft

2 cl. Sukkersirup

Danskvand

Isterninger

Pynt: En skive citron

 

Sådan gør du:

Hæld gin, citronsaft og sukkersirup i en shaker

Tilsæt is og ryst i ca. 10 sek.

Si cocktailen ned i et højt glas fyldt med is og top op med danskvand

Garner med en skive citron, enten på kanten af glasset eller nede i glasset

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.