TEMA FOR FEBRUAR: LOVE IS IN THE AIR

DEN PERFEKTE GIN & TONIC

THE ENGLISH DRINKS COMPANY ORANGERY GIN & 1724 TONIC

Find dit favorit glas frem og hæld 5 cl Orangery gin op. Tilsæt posen med appelsin og korianderfrø. Rør lidt rundt og fyld glasset godt op med isterninger. Åbn tonicen forsigtigt og hæld 20 cl i glasset.

Forslag til frisk garnish (brug max 2): rosmarin, timian, ingefær, chili

TANQUERAY LOVAGE GIN & FENTIMANS TONIC

Find dit favorit glas frem og hæld 5 cl Tanqueray gin op. Tilsæt garnish posen med pink grape og enebær. Rør rundt og fyld glasset op med isterninger. Åbn tonicen forsigtigt og hæld 20 cl i glasset.

Forslag til frisk garnish (brug max 2): Æble, Gulerod,

Hvis du ønsker mere smag fra din garnish skal du lade den trække i et par minutter.

Alle Garnish poser er produceret og pakket af The Dryfruit Company.

THE ENGLISH DRINKS COMPANY ORANGERY GIN

GIN INFO:

Dette er en engelsk gin fra de samme producenter som tidligere har givet os de populære Cucumber gin og Pink gin. Orangery gin er en lækker, traditionelt udformet gin, infunderet med Valencianske appelsiner. Ginnen har vundet sølv ved den anerkendte IWSC (International Wine & Spirit Competition) konkurrence i 2018.

SMAGSNOTER:

Smagen af enebær bliver blandet med skarpe citrusnoter fra de Valencianske appelsiner, som sammen med strejf af krydderier fører over til en delikat og blød afslutning.

1724 TONIC

TONIC INFO:

1724 er udarbejdet af producenten bag den verdensberømte spanske gin, “Gin Mare”. Navnet stammer fra den højde i de peruvianske andesbjerge, hvor Kininen i denne tonic stammer fra. Den bliver lavet på chinchona bark, som bliver håndplukket på den ældgamle Inka sti og som giver denne tonic sin karakteristiske smag.

SMAGSNOTER:

1724 tonicvand har en karakteristisk citrussødme fra appelsin, mens den peruvianske kinin giver en afdæmpet og mild bitterhed.

TANQUERAY LOVAGE

GIN INFO:

Dette er en Limited Edition udgave fra den store ginproducent Tanqueray. Det specielle ved denne gin er at den er infunderet med løvstikke (lovage på engelsk), som er en flerårig urt med en smag der minder om selleri eller persille. Lovage Gin er inspireret af en original opskrift fra grundlæggeren Charles Tanqeuray, der stammer helt tilbage fra 1832.

SMAGSNOTER:

Jordagtige og urtede noter fra løvstikken som på elegant vis bliver balanceret med de klassiske noter af enebær og citrus. Eftersmagen er delikat krydret, med noter af lakrids og sellerisalt.

FENTIMANS TONIC

TONIC INFO:

Fentimans er en engelsk producent af botaniske drikkevarer, som har eksisteret i mere end 100 år. Deres tonic er verdens første botanisk bryggede tonicvand og er lavet på en infusion af urter og citrongræsekstrakt.

SMAGSNOTER:

Kraftig og frisk smag af citrus, en tydelig bitter kinin, samt en behagelig og let sødme.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *